Start en webshop

Drømmer du om din egen webshop, så har vi her samlet et par overskrifter, der kan hjælpe dig igennem de rigtige overvejelser.

Vælg den rette webshop-platform

Valg af webshop-platform er altid en vurderingssag, der tager udgangspunkt i dine behov og præferencer. Dine varer skal præsenteres og det skal være nemt at handle samtidig med at det også skal være nemt at drive butikken.

Hos Mindthemedia har vi gode erfaringer med webshops bygget i WooCommerce og på Shopify, der begge fungerer godt på alle skærme. Afhængigt af dine ønsker og behov kan vi guide dig igennem og hjælpe med valget af din e-commerce platform.

Design og brugeroplevelse

Designet af din webshop er mindst lige så vigtig som indretningen af en fysisk butik. Kunderne skal have en god oplevelse og det skal være nemt at være kunde og afsluttet et køb.

Er du for eksempel opmærksom på, at flere og flere er på internettet via deres mobil? Derfor begynder vi ofte designet på mobilen og får det til at virke på større skærme bagefter. Derved tager vi hensyn til brugeroplevelsen og tænker i de relevante baner. For det er anderledes at besøge en side på en smartphone siddende i sofaen og hvis du tænker det ind i flowet er afstanden til en ordre kortere.

Modtag betalinger

En vigtig del af din webshop er at dine kunder kan betale for de varer de bestiller. Her skal du bruge en aftale med en kortindløser.

De findes i forskellige løsninger, hvor du enten betaler faste gebyrer og lave transaktionsomkostninger eller højere transaktionsomkostninger og ingen faste gebyrer.

Du skal også gøre dig nogle tanker om, hvilke typer betalinger du vil modtage – og dermed hvor nemt det er for kunderne – at betale i din butik. Dankort og kreditkort er ikke nødvendigvis det samme. Nogle kunder betaler gerne med PayPal mens flere og flere foretrækker mobilbetalinger. De valg og de muligheder du tilbyder kan gøre en forskel mellem en afbrudt og en gennemført transaktion.

Vi følger med i markedet for indløsningsmuligheder og kan give dig gode råd til at vælge den rigtige løsning.

Gør driften nem

Du skal også overveje om din webshop skal integreres med resten af din forretning. Måske skal lageret integreres med din lagerstyring eller fakturaen bogføres automatisk i dit økonomisystem? Du har måske brug for en plukkeliste til lageret og automatisk print af pakkelabel?

Der er mange muligheder men også nogle valg der skal træffes. For det må ikke gå ud over kundens oplevelse, at du skal have opdateret bogholderiet og lageret!

Gør din butik synlig

For at skabe trafik til netop din webshop, skal du sørge for at have de rigtige søgeord i dit indhold så den bliver vist godt i søgemaskinerne, dette arbejde kaldes SEO (Search Engine Optimization).

Alt efter hvor konkurrencepræget dit marked er, vil det kræve en større eller mindre indsats af dig, at opnå en god rangering i søgeresultaterne på Google på dine primære søgeord. Uanset hvad, så er det ikke noget der kommer af sig selv. Igen har vi et godt overblik og guider dig i den rigtige retning så du kan få udbytte af hvordan du skal arbejde med SEO.

Produktion af indhold

Når din butik er på plads skal du i gang med at lave indhold. Det er nemlig ikke nok med varer på hylderne – du skal også fortælle historier om varerne og deres brug. Det kan du passende gøre sammen med aktiviteter på de sociale medier, men da sociale platforme ofte ændrer reglerne/algoritmerne er du nød til selv at have styr på dit eget indhold. Så når du poster på f eks Instagram skal du lave noget tilsvarende i din webshop i et eller andet format.

Og du skal huske løbende at poste nyt indhold! Alt for mange kommer godt i gang, men glemmer det hen ad vejen.

Nyhedsbreve

Salg via nyhedsbreve kan have en stor effekt. Kunden har givet dig lov til at skrive og du har måske også kendskab til flere informationer om kunden, der gør det muligt at tilpasse indholdet til den enkelte læser. Gør du det rigtigt, er der gode muligheder for en høj konverteringsrate på nyhedsbreve.

At have sign-up til et nyhedsbrev som en Call To Action (CTA) er derfor en god ide!

Vær aktiv på sociale medier- og i dit netværk

Sociale medier som Twitter, Facebook og Instagram er også alle gode trafikkilder til din shop, det er på medier som disse at du kan skabe tillidsopbyggende kendskab til din shop og dine produkter. Vi har hos Mindthemedia mange års erfaring med sociale medier og kan derfor være med til at lægge en strategi for hvordan din shop kan få den bedste start.

En aktiv partner

Hos Mindthemedia sætter vi en ære i at være på forkant og være en værdig sparringspartner. Vi er ikke låst af præ-definerede løsninger eller samarbejdsaftaler, men tager udgangspunkt i den enkelte opgave. Vi kan tænke kreativt men kan også få det til at lykkes online bagefter.

Lad os tage en snak, så du kan høre om fordelene ved at have et full-service webbureau med på holdet.

Skal du have hjælp til at bygge eller bare have et godt råd?

Lad os tage en snak om hvordan vi kan skabe resultater for dig.

Ring og sig hej til os

70 555 650

Skriv en hilsen, vi lover at svare

Hvad gør vi herfra? Op til top