Vi er generelt meget begejstrede for at have praktikanter med i teamet. Et eller andet sted er det vel også vores pligt, at give et nap med så vi kan blive ved at udvikle branchen og det danske tech miljø i en god og positiv retning. Så send bare din ansøgning til os...
Altså, hvis du mener det seriøst for det gør vi! Alt for mange gange har vi modtaget ansøgninger fra kandidater der ikke har kunnet sit faglige stof, ikke har brugt tid på -eller ikke har taget deres uddannelse seriøst.
Vi mener at jobbet som digital tech nørd, webdesigner, artdirector, programmør, e-commerce manager, Content creator eller projektleder kræver noget helt særligt for at kunne lykkes, nemlig hjerteblod og viljestyrke.
Vil du lave og udvikle spændende løsninger, med fokus på ny og innovativ teknologi? Vil du være med til at rykke på grænserne for hvad e-commerce, websites og digitale produkter kan? Så kom med din ansøgning, ellers lad være.
Bevares, nu bliver det måske lidt sur-morfar-agtigt, men prøv engang at se det sådan her: En god praktikplads er rigtig vigtig for om en praktikperiode bliver en succes. Vi oplever elever der kommer herfra med så meget mere i rygsækken, end de kom med, at de nærmest flyver herfra. Det sker fordi vi tager praktikopholdet seriøst og afsætter de nødvendige ressourcer for at skabe en win win situation for dig som praktikant, men i ligeså høj grad for os.